Nyhedsbrev april 2022

Sæsonstart i byparken – lørdag d. 30 april

Foråret er over os og alting spirer og gror i byparken.
”Blomster engen” er fræset 1. gang og påskeliljerne blomstrer.
Så nu er det snart tid til at holde årets første petanque aften.
Vi begynder lørdag d.30 april med en hygge og arbejdsdag.
Alle er velkomne til at være med, i det omfang man har tid, lyst og kræfter.
Kom også bare forbi og få en kop kaffe og en snak.

Legepladsen, Bålhuset og Petanque banerne

Program

10:00 kaffe og brød

Derefter: Vi hygger, luger, renoverer legehuset, laver krolfbane og kløver brænde m.m.

13:00 frokost

Vi fortsætter hvor vi slap.

15:00 kaffe og kage

Vi når det sidste inden maden.

18:00 grillene bliver tændt – og vi serverer grillmad

Derefter kan vi nå et slag petanque og måske prøve den nye krolfbane?


Loppemarked i Skjørring Bypark
Lørdag d. 21. maj fra kl. 10:00 til 14:00

Hvis du er interesseret i at få en bod på loppemarkedet,
så ring til:
Jeanette Sørensen
20 95 91 07

Og ellers er det bare at møde op og købe.

Der bliver salg af
øl, vand, kaffe, toast og kage.


Midsommerfest – Lørdag d. 18. juni 

18 juni er der traditionen tro midsommerfest ved Forsamlingshuset

Vi laver helstegt gris med nye kartofler og brød
Pris 50 kr.
Medbring selv salat, bestik og service
Kl. 16.00 – Snobrød, hygge og leg
Kl. 18.30 – Spisning og derefter kaffe

Om aftenen bliver der musikalsk underholdning.


Sankt Hans Bål – Torsdag d. 23. juni

Vi mødes ved Forsamlingshuset kl. 20:30

Vi går i fakkeloptog til bålet i Byparken, hvor vi tænder bålet og synger midsommer sange. Der kommer lidt underholdning og måske en lille tale.

Bylauget giver kaffe & kage
og sælger øl og vand.


Arbejds og hygge eftermiddag i byparken
Onsdag den 16. juli fra klokken 16:00

Vi skal have malet grillhytten og legehuset udvendig, ordnet petanquebanerne og hvis vi bliver mange, skal vi have bygget multtoilet.
Vel mødt 🙂


Onsdagspetanque hver onsdag hele sommeren
fra klokken ca. 17 – 17:30 

Petanque med efterfølgende grillhygge.

Kom og være med til at spille eller kom bare ned og grill eget medbragte mad. Grillen er klar ca. 18 – 18:30. 

Der vil ligeledes være nogle fredage hvor vi har grill og petanque hygge.

Der vil være enkelte onsdage, hvor der pga. andre arrangementer ikke er petanque. Følg med på Skjørrings opslagstavle

Her kan allerede nævnes d.1. juni, da der er fællesspisning i forsamlingshuset.

I forbindelse med petanque onsdag den 11. maj kl. 18:30

Er der ekstraordinær generalforsamling i Bylauget med endelig vedtagelse af de vedtægtsændringer, der blev vedtaget på den ordinære generalforsamling. Bylauget giver en pølse bagefter.


Solcellepark

Sjelle Bylaug afholder borgermøde mandag den 25. april kl. 19:00

Bestyrelsen for Skjørring Bylaug sender et par repræsentanter til borgermøde i Sjelle om solcelleplaceringer.

Nærmere oplysninger om, hvad vi får at vide, vil blive skrevet på skørring.dk og Skjørring opslagstavle på Facebook.

Hvis det bliver aktuelt, vil vi indkalde til et borgermøde.


Kloakseparering

Vi har fået en tilbagemelding fra Skanderborg Forsyning angående kloakseparering.

Det har taget lidt tid at nå til, at separeringen i Skjørring er kommet med i spildevandsplanen, men nu skulle tilladelserne være på plads.

Til efteråret i år, 2022 vil regnvandsbassinet blive gravet. Til næste år, i 2023 vil byen få lavet kloak separering.

Vi vil som husejere et halvt år før, modtage et brev om en dato, hvor vi selv skal have sørget for separation på egen grund.


Skjørring Bypark

Skjørring Bypark er vores allesammens – den står til fri afbenyttelse.

Vores grønne plet er til for os alle og til for at blive brugt. Derfor er det vigtigt, at vi hver især tager hensyn til hinanden og passer på området og dets indretning. 

Alle er velkomne til at opholde sig i Byparken uden nærmere tilladelse. Husk at efterlade stedet, som du selv ønsker at finde det. Man må gerne samle skrammel op, som er blæst ind i oasen, når man ser det.

Bålhus hygge


GRILL OG BÅL

Det er tilladt at lave bål eller have anden form for åben ild på området. Der må dog ikke laves bålsteder ud over dem, som findes. Ellers skal bål holdes i de bålfade, som er på stedet

Du må gerne grille. Grillene er til fri afbenyttelse. Tag selv gas med til gasgrill og kul til kulgrill. Der kan købes brænde ved booking i forbindelse med private fester.

BØRN OG Leg

Alle børn er velkomne. Husk at have det sjovt. Ophold er på eget ansvar. Legesager samles og medtages eller efterlades i kasse bag bålhuset. 


Arrangementer

Du må gerne holde en fest, konfirmation eller reception i byparken. Du skal booke enten bålhus, shelter eller begge, hvis du gerne vil sikre dig, at det er dig der har brugsretten.

Ved arrangementer gælder husordenens regler for støj, grill mv. som normalt. Det er dig som arrangør, der har ansvar for, at dine gæster overholder husordenen.

bålhus hygge

BOOKING

Booking foregår ved at kontakte Thomas Arthur Nielsen – 24 88 11 02 eller thomas@mcart.dk

Der kan lejes forskelligt udstyr: Vanddunk, gryder og brændekløver etc.

Læs mere her


Kontingent

Vi håber at du, ved at betale kontingent for det næste år, vil støtte dig selv og vores lille by i det fortsatte arbejde med at gøre Skjørring endnu mere attraktiv.

Medlemskabet koster 250 kr.
MobilePay på nummer: 15534
Sparekassen Kronjylland 6110 – 0010372275
Sæt gerne kontingentet til fast betaling i din bank. (Så husker du det).
Husk i alle tilfælde at skrive jeres adresse på, så vi ved hvem der har betalt.